Robotter bliver en industri, der vokser sig lige så stor som bilindustrien, er der nogen, der har skønnet, ifølge professor Henrik Scharfe. For mig rejser robotterne en række etiske spørgsmål.
Tror det er første gang, jeg har oplevet, at lektielæsning har fået det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Emnet var robotter med fokus på robotter, der indgår i en social sammenhæng med mennesker.
Da jeg prøvede at spørge mig selv, hvad der fik mig til at gyse i lektielampens skær, så var det ikke så meget tanken om små robotter som den støvsugende iRobot. Det der rammer mig langt stærkere er tanke om, hvad det vil gøre ved os som mennesker, som samfund, hvis vi får menneskelignende robotter som selskab, som personlig assistent, som – ja, kun fantasien sætter grænsen her.
Hvad ville du sige til, at en robot passede dit barn?
Scenarie: Klokken er halv to, og du har taget tidligt fri fra job for at hente din lille datter i børnehaven. Du kommer ind på Grøn Stue. I historiekrogen kan du se en gruppe unger sidde stille og koncentrerede sammen, mens en android læser højt fra et eventyr.
Ifølge Henrik Scharfe ligger dette mulige scenarie ikke nødvendigvis mange år ude i fremtiden. Det kan meget vel blive i jeres levetid, fortalte han til forelæsningen. Hvilket jeg ikke lige havde forestillet mig, så det gav stof til eftertanke. Og flere kuldegysninger.
Det der vækker flest betænkeligheder hos mig til en start, er konsekvensen af at erstatte menneskelig indsigt, omtanke og kærlighed med en maskine. Hvad vil det gøre ved os på sigt?
I de efterfølgende øvelsestimer blev vi bedt om at finde på en idé og lave en videosketch, hvor en robot støtter op om en brugssituation i forbindelse med pleje af ældre i sundhedssektoren. I min gruppe fandt vi på en idé, hvor vi ikke kommer med en konkret og brugbar løsning, men i stedet ønsker at lægge op til en diskussion af de etiske overvejelser:
Afspil videoen i HD-kvalitet, ellers kan skriften være svær at læse.
Da vi bagefter kiggede holdets forskellige videoer igennem og gav kritik til hinanden, endte vi i en intens og spændende debat om netop de etiske overvejelser. For selvom jeg virkelig ikke holder af tanken om robotter som erstatning for menneskelig kontakt, så må jeg også tænke “Jamen, hvis et ældre menneske er ene og alene tilbage og ensom, giver en robot så bedre livskvalitet end slet ingen?”
Hvorfor skal en robot ligne et menneske?
Henrik Scharfe har fået lavet en android, der ligner ham selv til forveksling. Under forelæsningen tog han os med igennem produktionsprocessen frem mod Geminoid. Bagefter fik vi lejlighed til at stille spørgsmål, og jeg var nødt til at høre ham, hvad er værdien af, at få en robot til at ligne et menneske? Hvorfor kan en robot ikke ligne det, den er – en maskine? Henrik Scharfe havde ikke svaret. Til gengæld kom han med et input til mig, som jeg kan se det rigtige i: Vi gør det, fordi vi kan, og fordi vi gør det, er vi nødt til at forholde os til det (det = udvikler robotter, der kan ligne mennesker).
Vær den første til at kommentere