Vi har fået fået idéen til et program, der kan hjælpe med at skabe overblik og redde menneskeliv i en katastrofesituation.
Visse ting husker man bare. Som da jeg den 11. september 2001 stod i min lokale kiosk på Nørrebro for at købe en lottokupon, men endte med at stå og kigge uforstående op på kioskejerens smudsige mini-tv, hvor jeg så et fly flyve ind i World Trade Center.
Hvad der brændte sig endnu mere fast på min nethinde var et af de efterfølgende nyhedsindslag, som viste et lille bitte menneske kaste sig ud fra svimlende højder og tumle ned langs World Trade Center på vej mod sin død. Det glemmer jeg aldrig.
Grov videosketch af vores idé
Jeg bed især mærke i beretninger om forvirringen inde i tårnene og det manglende overblik over, hvilke flugtveje der var åbne og kunne bruges. Det var med til at inspirere os, da vi skulle løse sidste uges opgave i interaktionsdesign. Vi skulle udvikle en kontekstbaseret applikation, der kunne understøtte et problem i forbindelse med en naturkatastrofe.
Der er intet naturligt ved en terroraktion, så vi valgte at sætte fokus på katastrofen i stedet. Her er en meget grov videosketch over vores idé:
ICatastrophe ville kunne fås både til infoskærme, pc, Mac og mobiltelefoner, er vores tanke.
Sådan fungerer iCatastrophe
Da vi modtog kritikken af videoen fra vores opponentgruppe, blev det klart for mig, at der var en række aspekter af vores idé, som vi havde talt om undervejs i udviklingsprocessen, men som vi ikke fik kommunikeret i videoen:
- I “The Firm” bærer både ansatte og gæster id-kort, hvor der sidder en chip, som iCatastrophe bruger til at lokalisere, hvor de befinder sig i bygningen
- Rundt omkring i bygningen er der sat sensorer op, og det er via sensorerne, at iCatastrophe ved, hvor der er brugbare flugtveje
- ICatastrophe er koblet op til de lokale redningsmyndigheder, så de har mulighed for at danne sig et overblik over bygningen og bl.a. kan sætte redningsfolk ind, hvor der er brug for det.
Fordelen og ulempen ved iCatastrophe er den samme, at alle i bygningen bliver overvåget i forhold til at vide, hvor de er. Og det skal man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man er villig til at leve med. ICatastrophe kan være din bedste ven eller den ånde, du kan mærke ved din nakke.
Processen på vej mod iCatastrophe
Vores ramme var som sagt, at vi skulle udvikle en kontekstbaseret applikation. En kontekstbaseret applikation kan præsentere dig for info eller forslå en handling, som er baseret på den kontekst, du befinder dig i. Amazon.com er f.eks. rigtig gode til at give dig “dem der købte denne bog købte også”-forslag. Når du bruger GPS’en i din bil til at finde vej, eller få besked om, hvornår du overtræder hastighedsgrænsen, får du også kontekstafhængig information.
Første skridt i vores idéudvikling på vej mod iCatastrophe var en individuel brainstorm, hvor vi skrev idéer ned på post-its. Bagefter grupperede vi idéerne, mens vi gennemgik dem ved en fælles diskussion. Vi valgte en idé ud, lavede et råt udkast til et storyboard, fandt på et navn, og så dykkede vi ned i kassen med legoklodser og fik tegnet og filmet.
Vær den første til at kommentere