Elevatortale – fra 56 til 22 sekunder på 3 timer

At bede mig om at tale i kun 30 sekunder er at give mig en meget, meget svær udfordring. Det er næsten lykkedes i denne elevatortale. 31 sekunder.

Elevatortale fra en kommende digital kommunikationsmedarbejder

I elevatortalen præsenterer jeg mig selv, min erfaring som projektleder, og hvilke opgaver jeg vil kunne løse som digital kommunikationsmedarbejder. Se videoen, det tager kun 31 sekunder:


I min elevatortale præsenterer jeg mig selv på 31 sekunder.

Det tog 3 timer at komme fra 56 til 22 sekunder

Jeg er et menneske, der både skriver og taler meget. Begrænsningens kunst er svær for mig. Derfor har jeg virkelig knoklet med at skrive min elevatortale. Både i forhold til, hvad jeg gerne vil sige, men også sat i rammen af de 30 sekunder. Første udkast varede vist 56 sekunder, men til sidst kom jeg ned på 22 i HBS Elevator Pitch Builder.

Jeg øvede i øvrigt talen ved at holde den højt for mig selv i min stue ganske mange gange. På den måde fik jeg øvet både tidsrammen, hvilke ord der lå godt i munden, men også de betoninger, jeg til sidst valgte at bruge.

Elevatortalen er en maggiterning

Processen endte faktisk med at blive til lidt af en åbenbaring for mig. Denne maggiterning af komprimerede budskaber som  jeg skulle bruge til elevatortalen, gjorde det pludselig meget klart for mig, hvad jeg kan tilbyde rent fagligt i dag, og hvor mine faglige ambitioner går hen imod, når jeg slutter min kandidatuddannelse. Det inspirerede mig til at ændre på min side om mig selv. Jeg kunne nemt finde på at bruge denne metode i andre sammenhænge, når jeg vil stille skarpt på et budskab.

I øvrigt, et tip til dig, der skal skrive en elevatortale – jeg fandt rigtig god inspiration på professionelnetworker.dk.

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.