Nationen set gennem Toulmins argumentmodel

Jeg analyserer her et indlæg på Ekstra Bladets Nationen ud fra Stephen Toulmin’s argumentmodel.

Den retoriske ramme

Først får du lidt teori, så du kender den retoriske ramme, jeg analyserer ud fra:

Er du interesseret, kan du læse mere om Stephen Toulmins argumentmodel på Wikipedia

Min analyse af “Smart: Minister nåede at få solceller selv”

Jeg har analyseret dette indlæg på Ekstra Bladet’s Nationen:

Smart: Minister nåede at få solceller selv. Indlægget er skrevet af Thomas Harder.

Påstand

Påstanden kan du finde ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til?

Min analyse: Klimaminister Martin Lidegaard sørger for sig selv, før han ændrer på tilskudsordningen til solcelleanlæg.

Belæg

Belæg kan du finde ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på?

Min analyse: BT der fortæller, at ministeren har travlt med at få ændret tilskudsordningen, mens han hjemme kan nyde det anlæg, han fik installeret i august.

Styrkemarkør

Styrkemarkører kan du finde ved at spørge: Hvor sikker er afsender på sin påstand?

Min analyse: Set med mine øjne virker Thomas Harder sikker i sin påstand. Det bygger jeg bl.a. på tonen og ordvalget i selve titlen: “Smart: Minister nåede at få solceller selv”. Thomas Harder gør brug af en anklagende ironi, som han på intet tidspunkt i sit indlæg viser usikkerhed overfor.

Hjemmel

Hjemmel er den alment accepterede norm, der bygger bro mellem belæg og påstand. Hjemmel kan du finde ved at spørge: Hvordan kommer man fra belæg til påstand?

Min analyse: At politikere tænker på sig selv, på deres egne fordele ved at have magten, og dernæst på landets ve og vel (og mindre på ulemperne for befolkningen).

Rygdækning

Rygdækning kan du finde ved at spørge: Hvilke holdepunkter har afsender i forhold til hjemlen?

Min analyse: For at understøtte sin hjemmel kommer Thomas Harder med et eksempel. Eksemplet viser de fordele, som solcelleanlæg giver ejeren. Det giver mig en følelse af “Prøv at se, hvilke fordele klimaministeren får af sit solcelleanlæg, og som eventuelt uheldige danskere, der ikke når at få investeret i et anlæg inden udløbet af tilskudsordningen, ikke får”.

Citat: “De mange solcelleinteresserede danskere investerer de 50-100.000 kroner et anlæg koster, fordi det er en god forretning. Når anlægget laver mere strøm end husstanden bruger, bliver den overskydende produktion nemlig lagret i elnettet – og når husstanden bruger mere strøm end anlægget producerer, kan man få sit strøm tilbage.”

Gendrivelse

Gendrivelse kan du finde ved at spørge: I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?

Min analyse: I sit indlæg nævner Thomas Harder, at statskassen ifølge beregninger foretaget af Jyllandsposten går glip af mange penge hvert år. Ved at nævne det, siger han set fra mit synpunkt, at ja, der er også reelle forhold omkring ordningen, som man som minister skal forholde sig til.

Citat: “Dansk Energi har for Jyllandposten/epn regnet på, at de titusindvis af solcelle-anlæg årligt ventes at producere 135 mio. kilowatt-timer (kWh) svarende til, at statskassen står til at miste mere end 200 mio. kr. om året i tabte elafgifter, forskellige tariffer og moms. Og det er derfor, at klimaministeren i går satte en dato for et indgreb”.