GPS – Genial Personlig Shopper

Forestil dig, at du slap for at støve rundt i et supermarked og bruge oceaner af tid på at finde mel, mælk eller ugens bedste tilbud! GPS – Genial Personlig Shopper, er app’en med løsningen.

Scenarie – Mads i sit lokale supermarked med GPS

I denne video er Mads gået i sit lokale supermarked for at handle ind til aftensmad. Han bruger GPS’en til at få den nemmeste rute hen til det, han gerne vil købe. GPS’en er blot en sketch, den er en idé, der ikke er udviklet til et endeligt produkt.


(Tak til Netto fordi de lod os filme videoen i deres butik)

Derfor er GPS’en en genial idé

Jeg har tit brugt irriterende tid på at gå rundt i et supermarked, hvor jeg har ledt og ledt efter det, jeg vil købe. Hvor genialt ville det ikke være, hvis du f.eks. kunne kigge i en tilbudsavis på nettet, klikke og tilføje varer til en indkøbsliste, overføre indkøbslisten til en app på din smartphone – suse hen til supermarkedet, aktivere din app, som så viser dig den korteste vej gennem supermarkedet for at handle de varer, du går efter.

Vores GPS giver dig i øvrigt flere muligheder for at vælge rute:

  • Den hurtigste (med og uden ugens tilbud)
  • Tilbudsruten
  • Jeg skal have [ret] til aftensmad.

Hvis du f.eks. skriver “flæskesteg” i den sidste mulighed, vil GPS’en lave en rute til dig med de ingredienser, du skal bruge.

Videoen – behind the scenes

Mads, Line og jeg startede processen med at finde på en idé til en ny teknologisk mulighed. Vi tog udgangspunkt i vores besøg hos Lasse fra Dagli’Brugsen.

På vejen hen mod den endelige idé til vores videosketch, brainstormede vi og tegnede på post-it’s. Vi lavede hver især vores bud på et før-, under- og efter-scenarie, hvor GPS’en skulle bruges, og bagefter smeltede vi de forskellige scenarier sammen til ét.

Fordi vi havde muligheden for at bruge et supermarked tæt på ITU, valgte vi at sætte GPS’en ind i rammen af den virkelige virkelighed. På den måde kunne vi også få prøvet idéen af i det tilfælde, at vi ville udvikle videre på den.

Reflektion

Metode: Det er første gang, at jeg har prøvet videosketching. Min umiddelbare oplevelse er, at det er en god måde hurtigt at kommunikere en idé til andre på. Alle kan se det samme på samme tid og får på den måde et fælles, visuelt grundlag at gå ud fra, komme med idéer til eller andet.

Teknologi: GPS’en vil muligvis kræve en større indsats fra supermarkedernes side, da det er dem, der skal holde app’en opdateret med varernes placering, opskrifter og ugens tilbud. Som kunde må jeg dog ærligt indrømme, at sådan en app gad jeg godt have!

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *